Socialstyrelsen har en beskrivelse af ’Makkerlæsning’, som har været et projekt (2016-2017) målrettet udsatte børn. Her er der bl.a. beskrevete en metode til at læse sammen med barnet, Tandemlæsning. Først læser den voksne i kor med barnet. Når barnet føler sig parat til det, læser han videre på egen hånd, mens den voksne lytter. Hvis det begynder at blive for hårdt – barnet bliver læsetræt, som jeg plejer at kalde det – går man tilbage til at læse i kor.
Jeg finder, at der er psykologiske fællestræk med ’Kom, vi skiftes’: Den voksne spiller en aktiv rolle i læsningen, man er i læseprocessen sammen, og der tages hensyn til barnets læsetræthed; noget, nok alle med et barn med læsevanskeligheder kender til. På den måde kan metoden uden tvivl opleves som rar og blid, hvilket er rigtig godt. Måske kan det være en udfordring, at barnet reelt skal læse med, når der er korlæsning – han kan måske forfalde til en ’medmumlen’, som ikke stimulerer læsefærdigheden så meget. På den måde afhænger udbyttet af samarbejdet mellem de enkelte voksne og børn, hvilket også gælder for ’Kom, vi skiftes’.
Da barnet ind imellem selv forventes at læse al teksten, kan man dog ikke umiddelbart med denne metode læse bøger, som er lidt over barnets niveau og dermed mere interessevækkende.