En læsepædagogisk kommentar af Liselotte Kulpa, audiologopæd og læse-skrivekonsulent samt ejer af Nyt Mod (Januar 2021)
Det er tid igen.. det er længe siden, jeg har råbt dette fra hustagene…. jeg tager tilløb og råber så højt jeg kan: ”ORDBLINDE SKOLEELEVER SKAL IKKE FORSØGE AT LÆSE HURTIGERE END DE KAN, OG DE SKAL ABSOLUT IKKE HASTIGHEDSTRÆNE!!
Jamen, hvorfor ikke? ”Vi skal også lige have hastigheden med,” lyder det uskyldigt fra dansklærere og læsevejledere, som selvfølgelig kun vil den ordblinde elev det bedste og ikke nærer det fjerneste ønske om at gøre skade på den læsefærdighed, eleven måtte have opnået.
Men det er det, der risikerer at ske. Jeg vil endda gå så vidt som til at sige: Det er det, der vil ske.
Som bekendt har ordblinde elever vanskeligheder med at få automatiseret deres afkodning. Der opstår fejl, når de læser, på grund af vanskelighederne med præcist og systematisk at omkode bogstaverne til de rette lyde.
Det man skal gøre er (i den ultrakorte version) at lære dem teknikken med at omkode bogstaver til lyd, lade dem øve sig med tilpassede afkodningsøvelser og passende tekster, mens de får masser af støttende feedback undervejs. At øve denne teknik kræver rigtig meget koncentration, fordi eleverne konstant skal arbejde med det, de netop har svært ved. Eleverne skal vænne sig til at læse opmærksomt og omhyggeligt. Det er krævende, og det må tage den tid, det tager. Tiden er ikke vigtig. Vi sidder lige midt i noget, som er hamrende vigtigt, og som kræver al vores koncentration. Det er en utrolig dårlig ide at presse på for at det samtidig skal gå hurtigt - det kan simpelthen ikke gå godt.
Der er tre hovedelementer i læsningens ligning: Præcision (afkodning), forståelse og hastighed. For at læse ordene rigtigt skal eleverne fokusere på at være præcise, og for at få et indhold ud af det læste skal de samtidig også fokusere på forståelsen. At fokusere begge dele er en rigelig stor opgave.
At bede dem ’liiiige få hastigheden med også’ er udtryk for en manglende forståelse for den store opgave, som de ordblinde elever knokler med dag efter dag, når de mere eller mindre frivilligt øver sig i at læse for at opnå en brugbar læsefærdighed. At de kan og vil profitere af at øge læsehastigheden er ganske enkelt ønsketænkning, og det har de ordblinde elever absolut ingen gavn af. Ønsketænkning er ensbetydende med forventninger, som eleverne ikke har mulighed for at leve op til - skuffelser - nederlag.
Sjovt nok adskiller spørgsmålet om læsning og læsehastighed hos ordblinde elever sig faktisk ikke nævneværdigt fra, hvordan man har det (børn såvel som voksne, ordblinde som ikke-ordblinde), når man er i færd med at lære sig andre komplekse færdigheder! Et svært strikkemønster f.eks.: Når vi sidder der og er helt koncentrerede om at gøre det rigtigt, vil det så være en god ide at presse hastigheden op? Nej, ikke med mindre vi gerne vil ødelægge vores produkt. Et venligt forslag om en hastighedsøgning vil sandsynligvis blive mødt med en spruttende eller hvæsende afvisning af den ellers tydeligvis alt for langsomt strikkende person.
Muligheden for en sådan rimelig reaktion er imidlertid ikke til stede for den ordblinde elev, der ’liiige skal have læsehastigheden med’. For den voksne ved vel bedst?
Et ekstremt vigtigt argument imod læsehastighedstræning for ordblinde elever har jeg ikke engang nævnt endnu: Det stresser dem. Og det er ganske enkelt det værste, der kan ske. En stresset læsning er en læsning, der er ved at bryde sammen, forståelsen lider under det, og det er dybt ubehageligt for læseren. Det der sker er, at amygdala-delen af hjernen bliver aktiveret, her fordi eleverne føler sig ude af stand til at leve op til det, der bliver forventet af dem. De kan føle sig trængt op i en krog. Amygdala sørger for, at hjernen kommer i alarmberedskab, det bliver komplet umuligt at tænke rationelt, og naturligvis kan man ikke som ordblind elev læse med forståelse i den tilstand.
Hvis den forjagede læsemåde ’sætter sig’ i eleverne, bliver læsningen typisk overfladisk og fejlfyldt. For der er jo ikke tid til at arbejde med ordene, det gælder om at skynde sig, det gælder om at blive hurtigt færdig! Stensikkert er det, at den ordblinde elev, der har fået en stresset læsning, vil synes endnu dårligere om at læse end før.
Ikke sjældent er jeg nødt til at give mine nye elever ’langsomhedstræning’ for at få dem ned i et passende gear, hvilket typisk ikke er helt nemt. Roen skal falde på dem, så det bliver muligt at arbejde med læseprocessen. 'Stille og roligt' er kodeordene for den ustressede læsning.
Eller: ”Tag den med ro, vi når det hele, husk at lægge mærke til det du læser. Jeg hjælper dig med de svære ord.”
Godt nytår.
(Efterskrift om hjælpemidler: Jeg har ikke nævnt et ord om hjælpemidler i ovenstående skriv. For god ordens skyld: Hjælpemidlernes rolle er at læse alt det, der er for svært og for langt til at de ordblinde elever kan overkomme det. Og som jeg altid siger: 'Hvis noget skal læses hurtigt, så er det hjælpemidlerne, der skal gøre det.')