Hvad er metoden "Kom, vi skiftes"?


De rette betingelser er:
Ikke at blive stillet over for tekster/bøger med (i barnets øjne) endeløse rækker af ord, som alle skal læses – hvis hvert ord føles som et mindre bjerg, der skal bestiges.
Hjælp til de ord, der driller.
En rar og rolig stemning.
Anerkendelse.
Accept.

’Kom, vi skiftes’ er en meget enkel metode, som kan løse op for de fastlåste samlæsnings-situationer i hjemmet. Der kan komme ro på, og barnet kan komme til at opleve hygge og samvær omkring læsningen. Det kan få stressniveauet til at falde helt derned, hvor det skal være.

Du – forælder - læser de lange ord, og barnet læser de korte ord. Og du hjælper med de korte ord, som barnet har svært ved, eller som bliver læst forkert.

Helt konkret vælges en bog, som barnet ikke er i stand til at læse selvstændigt, men som han (i en eller anden grad) er motiveret for at læse. Den skal altså være over barnets aktuelle læseniveau, men dog ikke langt over.
 
Nyt Mod ApS • Amtsvej 2 • 3450 Allerød • Tlf.: 30 23 31 01 • Email: info@nyt-mod.dk • CVR: 29773726